Dans og bevægelse

Dans & Bevægelse hjælper og letter! 

Kropsbevidsthed, Velvære & Livsnydelse

Kurser & Workshops i dans & bevægelse, som Suzanne afholder i Helheds-Huset eller andetsteds i lokalsamfundet.

Du kan også bestille privat-timer i Argentinsk Tango hos Suzanne. (se længere nede på siden).

Glæd dig til at få liv i kroppen og glæde helt ind i sjælens mørke kroge!
Næste workshop i Dans & Bevægelse er den 8/5-2023 fra kl. 16.30-18.00 i Helheds-huset.

WHAT A BEAUTIFUL DAY!

Hvordan gør vi hver dag til en god dag? En bedre dag end den var for bare en time siden…

Vi vil arbejde med bevægelse, stræk og smidighed.

Lære at selvmassere de nære områder for at blive mere afslappede.

Hvor er det lige, at det går galt indeni i kroppen, når dagen bare går skævt?

Kan jeg overhovedet påvirke, hvordan min dag er – og hvor glad jeg er for den?

Hvordan kommer jeg videre, hvis jeg hele tiden får vendt tingene negativt?

Kom i løst tøj og med et åbent sind.

Sammen gør vi en forskel for hinanden.

 
 
 
 
ARGENTINSK TANGO

Er du interesseret i at være med på workshops?

Workshop for kvinder.

Vi arbejder os ned i detaljen.

Du skal have danset minimum 3 år jævnligt – og være levende interesseret i at få din krop til at lave skønne, smidige, lækre bevægelser – som følger i dansen med din partner.

Du vil få øget din kropsfornemmelse og din forståelse for anatomien i din krop, og hvad der er muligt at gøre i bevægelsen, så det ser rigtigt godt ud – og føles endnu bedre.

Holdet er lille – max 6 deltagere, så der er tid til langsommelighed og fordybelse i de enkelte bevægelser.

Det er vigtigt at kroppen får tid til at lære sig selv at kende som tangodanser – også uden en partner.

Så den kan lære teknikken, dynamikken og kropsfølelsen i en bevægelse.

Vi arbejder med ornamenter i flydende bevægelse og spontaneitet.

 
 
DAMSTED TEKNIKKEN
Workshop i  Helheds-Huset 

Dato kommer snart.

Bagom Damsted-Teknikken 

– set fra en lidt anden vinkel og mere med Naturens øjne

Vi kigger bagom den teknik, som gør at Damsted-teknikken hjælper kroppen så konkret og effektivt.

Hvad skal der til – indeni dig og mig – for at vi kan forstå bedre, hvorfor kroppen er som den er, eller gør som den gør?

Kan vi hjælpe kroppen, med måden, vi ser den på?

Hvad er medfølelse og compassion set ud fra kroppens muskler, nerver, senehæfter og væv?

Hvad kan du selv gøre for at komme videre med din krop, hvis noget sidder fast indeni og ikke vil samarbejde – eller ikke vil bevæge sig, som det skal?

En praktisk/teoretisk workshop krydret med humor og medfølelse.

Kom med et åbent sind – løst og behageligt tøj og strømper på. 

PRIVAT TIME ARGENTINSK TANGO

Du og din partner ønsker en privat-time – skriv en mail til Suzanne på info@suzannes.dk

Så finder vi I fællesskab et tidspunkt som passer jer begge.

Pris for 55 minutter ene-undervisning af 2 personer: 700 kr.

PRIVAT TIME  FOR FØRERE ARGENTINSK TANGO

Har du brug for mere flow og lethed i dine bevægelser som fører?

Eller vil du bare gerne danse mere intenst?

Måske har du brug for at overvinde en kropslig blokering i din dans?

Vi finder en løsning, du kan bruge.

Pris for 55 minutter eneundervisning af 1 person: 550 kr.